Om licenserne
Hvad vores licenser gør
Licensdesign og rationale
Alle Creative Commons-licenser har mange vigtige funktioner til fælles. Hver af licenserne hjælper skabere — vi kalder dem licensgivere hvis de bruger vores værktøjer — med at bibeholde ophavsretten, men samtidig tillade andre at kopiere, distribuere og på udvalgte måder benytte deres værk; som minimum non-kommercielt. Alle licenserne sikrer også, at licensgivere får den kreditering de fortjener for deres arbejde. Alle licenserne virker verden over og varer så lang tid som den relevante ophavsrettighedslovgivning stipulerer (fordi de er bygget på ophavsretten). Disse fælles funktioner fungerer som fundament, og oven på disse kan licensgivere vælge at frigive yderligere tilladelser, når de beslutter hvordan de ønsker deres værk anvendt.
En Creative Commons-licensgiver svarer på nogle få simple spørgsmål på vejen til at vælge en licens — for det første: ønsker jeg at tillade kommerciel anvendelse eller ej? Hvis en licensgiver vælger at tillade afledte værker, kan hun også vælge at kræve at enhver som bruger værket — vi kalder dem licenstagere — skal publicere sit nye værk under de samme licensvilkår. Denne idé kalder vi "ShareAlike" og det er én af de mekanismer (hvis den tilvælges) som hjælper den digitale fælled med at gro efterhånden som tiden går. ShareAlike er inspireret af GNU General Public License, der bruges af mange gratis og open source-softwareprojekter.
Vores licenser påvirker ikke de friheder som loven giver brugere af kreative værker som ellers er beskyttet af ophavsretten, såsom undtagelser og begrænsninger i ophavsrettighedslovgivningen, fx fair dealing. Creative Commons licenser kræver at licenstagere indhenter tilladelse til at gøre enhver af de ting med et værk som loven eksklusivt tilskriver licensgiver, og som licensen ikke eksplicit tillader. Licenstager skal kreditere licensgiveren, holde alle ophavsretslige mærkninger intakte på alle kopier af værket, og henvise til licensen fra kopier af værket. Licenstager må ikke bruge teknologiske tiltag til at begrænse andres tilgang til værket.
Tre "Lag" af Licenser
Maskinlæsbart
Menneskelæsbart
Juridisk Kode
Vores offentlige ophavsretttighedslicenser inkluderer et unikt og innovativt "tre-lags"-design. Hver licens starter som et traditionelt juridisk værktøj, i et sprog og tekstformat som de fleste jurister kender og sætter pris på. Vi kalder dette lag af hver licens for "Legal Code".
Men eftersom de fleste skabere, lærere og forskere ikke er advokater, har vi også lavet licenserne tilgængelige i et format som normale mennesker kan læse og forstå - Commons dokumentet (også kendt som den "menneskeligt læsbare" version af licenserne). Commons dokumentet er en handy reference for licensgivere og -tagere, der opsummerer og forklarer nogle af de vigtigste termer og vilkår. Tænk på Commons dokumentet som et brugervenligt interface til den juridiske skrift nedenunder, omend Commons dokumentet i sig selv ikke er en licens, og dets indhold ikke er en del af den juridiske skrift i sig selv.
Det sidste lag i licensdesignet anerkender at software, fra søgemaskiner til produktivitetsværktøjer og musikredigering, spiller en enorm rolle i skabelsen, kopieringen, opdagelsen og distributionen af værker. For at gøre det let for Internettet at vide, hvornår et værk er tilgængeligt under en Creative Commons licens, tilbyder vi en "maskinlæsbar" version af licensen - en opsummering af de vigtigste friheder og forpligtelser skrevet i et format som software-systemer, søgemaskiner og andre former for teknologi kan forstå. For at gøre dette muligt har vi udviklet en standardiseret måde at beskrive licenser, som software kan forstå, kaldet CC Rights Expression Language (CC REL).
At lede efter åbent indhold er en vigtig funktion, der er muliggjort af vores tilgang. Du kan bruge Google til at lede efter billeder på Flickr, albums på Jamendo, og medier generelt på spinxpress. Wikimedia Commons, multimediebiblioteket fra Wikipedia, er også en central bruger af vores licenser.
Sammenlagt sikrer disse tre lag af licenserne, at spektret af rettigheder ikke kun udgør et juridisk koncept. Det er noget, som skaberne af værket kan forstå, deres brugere kan forstå, og selv Internettet kan forstå.
Licenserne
Kreditering
CC BY
Denne licens lader andre distribuere, remix, tweake, og bygge videre på dit arbejde, også kommercielt, så længe de krediterer dig for det oprindelige værk. Dette er den mest imødekommende af de udbudte licenser. Anbefales til maksimal udbredelse og brug af licenseret materiale.
Kreditering-DelPåSammeVilkår
CC BY-SA
Denne licens tillader andre at bearbejde, ændre og udbygge dit værk, også til kommercielle formål, så længe de krediterer dig og benytter samme licens til deres resulterende værk. Licensen sammenlignes ofte med "copyleft", gratis og open source-softwarelicenser. Alle nye værker, der baserer sig på dit, vil have samme licens og derfor også tillade kommerciel brug. Det er denne licens, der bruges af Wikipedia, og den anbefales til materialer der ville drage fordel af at inkorporere indhold fra Wikipedia og projekter med lignende licens.
Navngivelse-IngenBearbejdelse
CC BY-ND
Denne licens giver mulighed for redistrubuering, kommerciel og ikke-kommerciel, så længe det er foregået uden ændringer af værket, og at værket fremstår i sin helhed og med kreditering til dig.
Navngivelse-IkkeKommerciel
CC BY-NC
Licensen lader andre remixe, ændre og bygge videre på dit værk non-kommercielt, og selvom deres afledte værker også skal kreditere dig samt være non-kommercielle, behøver de ikke benytte samme licens til disse.
Kreditering-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår
CC BY-NC-SA
Licensen lader andre remixe, ændre og bygge videre på dit værk non-kommercielt, så længe de husker at kreditere dig samt licensere afledte værker under samme vilkår.
Kreditering-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse
CC BY-NC-ND
Licensen er den mest restriktive af vores seks hoved-licenser, idet den kun tillader andre at downloade dine værker og dele dem med andre så længe de husker at kreditere dig - men de kan ikke ændre dem på nogen måde eller bruge dem kommercielt.
Vi leverer også værktøjer, der arbejder i "alle rettigheder frigivet" området i public domain . Vores CC0 værktøj gør det muligt for licensgivere at frafalde alle rettigheder og placere et arbejde i det offentlige rum, og vores Public Domain Mark giver enhver webbruger mulighed for at "markere" et værk som værende tilhørende det offentlige rum.
Castellano Castellano (España) Català Dansk Deutsch English Esperanto français Galego hrvatski Indonesia Italiano Latviski Lietuvių Magyar Melayu Nederlands Norsk polski Português Português (BR) Português (Portugal) română Suomeksi svenska Türkçe íslenska česky Ελληνικά Беларуская русский українська العربية پارسی 中文 日本語 華語 (台灣) 한국어